Berthe var en speciel kvinde, som åbenbart har gjort stort indtryk på sin samtid. I et portræt af hendes mand (Holger Forchhammer) fra 1911 beskrives hun som "… en af byens skønneste og ejendommeligste kvinder".

I tillæg til sine egne præstationer som bl.a. skuespiller og instruktør var hun "genstand" for andre kunstneres værker. På Rudolph Tegners Museum kan man se en buste som han har lavet af hende. Og den norske boheme Hans Jæger har på et tidspunkt været forgabt i hende. Nogen breve fra ham til hende findes i en bog som den norske forfatter Ketil Bjørnstad netop har udgivet.

Nedenfor følger en biografi skrevet i forbindelse med hendes 60-års fødselsdag.

Berthe Forchhammer
fylder 60

Ikke blot en betydende Kunstnerinde, men en idealistisk Kvinde.

Skuespillerinden Berthe Forchhammer fylder i Dag tres Aar. Der vil i den Anledning være Grund til at lykønske en idealistisk og socialt forstaaende Kunstnerinde.

Berthe Forchhammer debuterede ved Aarhundredskiftet hos Martinius Nielsen paa Dagmarteatret. Men sit egentlige Gennembrud fik hun dog først syv Aar senere paa Folketeatret som Karen Bornemann i Stykket af samme Navn.

Nulevende Teatergængere vil endnu mindes det omstridte Skuespil, der bragte dets Forfatter, Hjalmar Bergstrøm, paa alles Læber, og endte med et justitsministerielt Forbud. Men for Berthe Forchhammer blev det saa at sige bestemmende for hele hendes senere Teaterliv.

Efter den enorme Sukces tog Berthe Forchhammer derefter fat paa at dygtiggøre sig og skole sit frodige Talent.

I tre Aar sled hun paa det kongelige Teaters Elevskole under Lærere som Jerndorff, Karl Mantzius og Olaf Poulsen. Her fandt Aage Garde hende og engagerede hende til Aarhus Teater, hvor hun hentede sig en straalende Sukces som Eliza i "Pygmalion".

Hun blev noget af en Fribytter. Længe var hun ikke knyttet til nogen Scene ad Gangen. Snart var hun i Provinsen, snart i København. Hendes ægteskab med Overlæge Holger Forchhammer og Opdragelsen af Børnene holdt hende ogsaa en Tid borte fra Teatret.

Men i Aarene efter Verdenskrigen, da nye sociale Strømninger skyllede over Europa og ny Dramatik voksede frem, tog Berthe Forchhammer straks Parti for det nye. Arbejder- og Forsøgsscener blev dannet rundt om. Idealistiske Kunstnere førte Kunsten ud i "Folkets Huse". Og ikke mindst Berthe Forchhammer var med. Men foruden sin Skuespillervirksomhed er Berthe Forchhammer ogsaa kendt som en fremragende Recitatrice – ikke mindst i Radioen. En Ting skal nævnes endnu, og det er hendes Instruktørvirhsomhed. Da Amatørtruppen "Folkescenen" i 1937 stiftedes af Harald Bergstedt, lod det sig gøre, fordi Berthe Forchhammer beredvilligt meldte sig til den meget krævende Opgave som Instruktør. For dette Arbejde er hun i de forløbne Aar blevet kendt indenfor københavnske Vælgerforeninger og Fagforeninger. Under hendes Ledelse er "Folkescenen" blevet til en Trup, der har vundet Anerkendelse overalt, hvor den kommer i Foreningslivet. Ikke mindst hendes sidste Forestilling, der ogsaa er lidt af et Eksperiment "Livets Ret" af Pastor Svend Aage Reerslev, har under hendes Instruktion vist sig som en fin og lødig Forestilling og gaar nu for fuldt Hus overalt, hvor den opføres i Foreningerne.

I de sidste to Sæsoner har Berthe Forchhammer været knyttet til Aalborg Teater, hvor hun lige er hjemkommen fra en stor Sukces i "Alt er godt" af Helge Rode. Mange Gratulanter og Hilsner vil sikkert i Dag strømme hende i Møde fra hendes store Kreds af Venner og Kammerater.

Aktør.
Social-Demokraten 15.11.1940

Fra Robert Neiiendam

"a/s Københavns Hippodrom Folketeatret 1845-1945"

Mindet om andre norske Gæstespil er ogsaa knyttet til Johs. Nielsens Direktorat. l Efteraaret 1910 gentog Bjørn Bjørnson sit Ungdomsportræt af Faderen i "Geografi og Kærlighed«, hans mest livfulde Præstation i København. Stykket fik en udmærket Udførelse, bl. a. af Agnes Thorberg; Sommer som Datteren Helga og Sigrid Neiiendam som Ane, og det gjorde saa megen Lykke, at Opførelsen kunde fortsættes paa en Turné landet over med ændret Rollebesætning. Et par Aar forud ( Oktober 1908) havde ]ohan Fahlstrøms Teater fra Christiania gæstet bl.a. med "Hærmændene paa Helgeland", hvori Ragna Wettergreen spillede Hjørdis, en Præstation, hvis Format dansk Teater ikke raadede over. Dette Gæstespil fik en særlig Plads i Folketeatrets Historie ved at fremføre Hjalmar Bergstrøms Tendens-skuespil "Karen Bornemann". Censor Vilh. Møllers Efterfølger, Overretssagfører Carl Levin, havde begaaet den Dumhed af moralske Grunde at nedlægge forbud mod Opførelsen og derved skaffet stykket et Bogsalg paa syv Oplag. Handlingen drejede sig om den "frie Kærlighed" contra det lovordnede Ægteskab, et gammelt Emne, der ikke var fornyet gennem digterisk Inspiration, men udformet med Klogskab og Alvor. For at gennemføre den norske Opførelse var det nødvendigt paa Skrømt at danne en Forening, hvis Medlemmer købte Billetterne; den blev kaldt "Fremmed Scenekunst", og Kontingentet var 25 øre om Aaret. Foreningen kunde Censor ikke forhindre. Opførelsen viste Forbudets Meningsløshed og svækkede hans Autoritet, der i Forvejen var rystet ved Justitsminister Albertis Fald. Carl Levins Afgang blev Følgen, og Aaret efter fik hans Efterfølger, Magister P. A. Rosenberg, Forbudet hævet, saaledes at Stykket i December 1909 kunde opføres paa Folketeatret med Berthe Forchhammer (f. 1881) i Titelrollen. Men Diskussionen om Handlingen var nu udtømt, og trods en smuk Udførelse, navnlig af Johs. Nielsen som den gamle, konservative Professor, kunde "Karen Bornemann" kun opføres 29 Gange, skønt fru Dybwad nogle Aftener spillede Titelrollen.